I gamle dage var der ikke toiletter inde i folks huse. Toilettet var et lokum i gården eller i haven.
For ikke at skulle ud på lokummet om natten havde man natpotter, som blev stillet under sengen efter brug.

Indholdet i spandene fra lokummerne blev samlet ind i tønder og hentet af natmanden. Tønderne kørte han ud syd for Horsens ved Vejlevej. Her blev afføring og urin fra hele byen hældt ud i store bassiner. Det tynde løb ned i jorden, og det tykke, der blev tilbage, blev brugt til gødning på markerne. Som du nok kan tænke dig, var det ikke særligt behageligt at arbejde ved bassinerne.

Spildevandet fra køkkener og vaskehuse løb ud i åbne render i gaderne. På den måde løb en lille å af spildevand gennem gaderne i Horsens. Man lagde gangbrætter over renderne, så man kunne gå hen over dem. Spildevandet fra renderne løb direkte ud i Bygholm Å eller i Horsens Fjord.

I 1890 krævede borgerne i Horsens at få spildevandet væk fra gaderne, og man begyndte at bygge kloakker, der førte spildevandet væk fra gaderne ud i Bygholm Å.

I 1904 anlagde Horsens Kommune en septiktank ved havnen ud for Gasvej. Nu kunne borgerne få installeret wc i husene. Vandet fra wc’erne blev ledt ud i kloakker og videre til septiktanken. I septiktanken blev den tykke del af kloakvandet liggende, og den tynde del løb ud i Horsens Fjord.

I 1970 anlagde man Centralrenseanlægget på Endelavevej. Nu løber alt spildevand i Horsens gennem kloakledninger til Centralrenseanlægget. Det er både spildevand fra huse og fabrikker. På Centralrenseanlægget bliver spildevandet renset, så det er rent, inden det ledes ud i Horsens Fjord.

FAKTA:

• Das, lokum og hemmelighed er et lille skur, hvis man skulle tisse eller af med lidt større ting. 
  I skuret var der et bræt med et hul. Under hullet stod en spand til urin og afføring.
  Nogle steder var der flere huller, så flere personer kunne få plads på samme tid.
• Wc betyder vandkloset (water closet) og er det samme som et toilet. Toiletter har gennem de sidste 150 år ændret udseende frem til det toilet, du kender i dag.

Hvad sker der med vandet, når du trækker ud i toilettet?

Når du trækker ud i toilettet, forsvinder vand og afføring ned i kloakrørene. Gennem kloakrørene løber vandet ned mod renseanlægget.

Rørene skråner lidt, så vandet af sig selv løber ned til renseanlægget. Nogle gange kan det dog være nødvendigt at hjælpe vandet på vej med pumper. Det kan være nødvendigt , hvis dit hus ligger lavt eller meget langt væk fra renseanlægget.

Kloakrørene har forskellig størrelse alt efter, hvor mange huse og fabrikkers spildevand der skal gennem rørene. De største rør i Horsens er så store, at man kan stå oprejst inde i dem.

Når du har trukket ud i toilettet, vil det, du har trukket ud, temmelig sikkert møde en rotte eller to, inden det når renseanlægget.

Rotterne lever af det, vi skyller ud i kloakkerne. Hvor de kan komme til det, laver rotterne huller i kloakken. Det er for at finde tørre steder, hvor de kan bygge reder til deres unger.

Man har for længst opgivet helt at udrydde rotterne.

FAKTA: Rotter

Rotter hører til de farligste skadedyr, da de kan overføre mange sygdomme som blandt andet Weil’s syge.

Rotter er også ansvarlig for en stor del af de madforgiftninger, som skyldes salmonellabakterier.

Der findes rotter over hele jorden.

Når spildevandet når til renseanlægget, løber det først igennem et risteanlæg. Risten er en slags si, som fanger større ting i spildevandet som vatpinde, klude og bleer.

Så bliver spildevandet renset mekanisk. Her fjerner man større ting. Sand og slam skraber man fra på bunden af tanken, og fedt skraber man af på overfladen.

Herefter renser man vandet kemisk. Det vil sige, at man tilsætter kemikalier. Fosfor, som stammer fra rengøringsmidler og shampoo, bundfældes. Det, der er bundfældet, skraber man væk og sender til en rådnetank.

Til sidst bliver vandet renset biologisk. Tankene til den biologiske rensning er fyldt med særlige bakterier. De spiser det kvælstof og organiske stof, der er i vandet. Man blæser luft ind i bunden af tankene. Luften skal bakterierne bruge for at kunne omsætte kvælstoffet og det organiske stof.

Det tager cirka ét døgn for spildevandet at passere gennem renseanlægget og ud til fjorden.

Hvis spildevandet ikke renses, inden det løber tilbage til naturen, kan det ende med, at fiskene i vandet dør.

Før spildevandet bliver renset, er der både organiske stoffer og næringsstoffer i vandet.

Kommer der organiske stoffer i vandet, vil det ligge og rådne. Forrådnelsesprocessen kræver så meget ilt, at ilten vil forsvinde fra vandet. Og så kan fisk, krabber og muslinger ikke leve i vandet.

Næringsstoffer som fosfor og kvælstof er gødning for alger og vandplanter. Især algerne vil vokse og sprede sig. Hvis der kommer mange alger i vandet, vil de spærre for sollyset, så sollyset ikke kan nå bundplanterne. Så dør planterne.

Planterne i vandet laver ilt. Dør planterne, kommer der ingen ilt. Er der ingen ilt, dør fiskene.

Det meste af kvælstoffet kommer fra vores toiletter.

Det meste fosfor i spildevandet kommer fra de vaskemidler, vi bruger - for eksempel opvaskemiddel og shampoo.

Er vandløbet rent?

Der findes flere måder at undersøge, om vandet i et vandløb er rent.

Prøv at undersøge, hvilke smådyr der lever i vandet. Hvis vandet er rent, finder du små dyr som:

• døgnfluelarve
• vårfluelarve
• ferskvandsloppe og 
• vandkær.

I forurenet eller iltfattigt vand kan du finde smådyr som:

• tubitex,
• rottehale og
• vandbænkebider.