I oldtiden boede folk tæt på det vand, de drak. De hentede deres drikkevand direkte fra åen, søen eller en kilde.

I nogle oldtidssamfund har man bygget akvædukt- og digesystemer for at føre vandet fra søer og floder ind til byerne. Dengang vidste man ikke, at å- og søvand indeholder bakterier, der kan give sygdomme.

I modsætning til andre steder i verden har vi i Danmark altid haft mange steder, hvor vi har kunnet hente vores vand. Men uden rør og vandtårne har det alligevel været svært at få vand transporteret frem til det sted, hvor man skulle bruge det.

Omkring 1500-tallet begyndte man at udhule egetræsstammer og bruge dem at lede vandet rundt i byerne. Du kan godt forestille dig, at det var et stort arbejde at udhule træstammerne, og så holdt de endda kun i få år.

Man havde også springvand og brønde i byerne, hvor man hentede vand fra. Brøndvand blev hentet op fra dybderne ved hjælp af håndkraft.

Dengang mente folk, at springvandet var sundere end brøndvand. Men da vandet ikke blev renset, kunne man alligevel finde plantedele, andemad, insektlarver, småfisk, ål og mudder i vandet.

Før man fik lagt vand ind i husene i Horsens, måtte folk selv slæbe al vandet fra kilder og brønde i spande hjem til sig selv. Kildepladserne fandtes ved steder som Borgmesterbakken, Kildegade og Hestedamsgade.

Vandbrøndene kunne ligge lige ved siden af kloakrender i gaderne. Vandet blev ikke renset, for man var endnu ikke klar over, at det indeholdt bakterier og smitsomme sygdomme som kolera og tyfus.

På grund af stigende befolkning og industrialisering blev behovet for vand større. Byrådet blev nødt til at søge vand uden for Horsens.

I 1876 gik man i gang med at bygge Horsens Kommunes første vandværk. Det lå ved Egebjerg Mølle nord for Horsens. I bakkerne var der mange kilder, som kunne forsyne byen med vand, som var af fineste kvalitet. Vand førte man ind til byen i støbejernsrør, som man havde skaffet i England.

Befolkningstallet og industrien i Horsens voksede. I tidsrummet 1889 til 1932 blev der opført to nye vandbeholdere - en på Blæsbjerg Bakke og det flotte vandtårn ved Lunden.

Byudviklingen fortsatte, og vandforbruget steg voldsomt efter 1940. Det blev nemlig mere almindeligt at have rindende vand både i køkken og toilet.

I 1955 opførte man Priorsløkkeværket, men allerede i 1974 blev det sat ud af drift. Man var bange for at pumpe mosevand op.

Højballegårdværket blev opført i 1971. Det er kendt for sine åbne iltningstrapper. I 1976 byggede man Rugballegårdværket, som er atomsikret og kan forsyne Horsens med vand i situationer med forureninger i luften.

Efterhånden som byen vokser, bliver vandforsyningens ledningsnet udbygget. Afhængigt af, hvor man bygger, og hvor meget man bygger, kan det være nødvendigt at lave trykforøgerstationer for, at vandet i rørene kan nå helt ud til ledningsnettets ender med et passende vandtryk.

Vandtårnene hjælper med at få presset vandet ud til de yderste rør i ledningsnettet.

Vandet i naturen er aldrig i ro. Det bevæger sig i et stort, uendeligt kredsløb.

Fordampning:
Fra overfladen af havet, søer og vandløb sker der hele tiden en fordampning. Vandet bliver til vanddamp og stiger til vejrs.

Skyer på himlen:
Vanddamp kan vi normalt ikke se, men når den stiger til vejrs og kommer op i kolde luftlag, bliver den synlig som skyer.

Dråber og iskrystaller dannes:
I skyerne afkøles vanddampen, og de små vandpartikler bliver til dråber eller iskrystaller. På grund af vægten falder de ned mod jorden – enten som regn eller sne.

Vandets videre vej:
Når regnen lander på jorden:

• fordamper en stor del af vandet igen
• optages en del af vandet af planter og gør nytte – men fordamper gennem planternes blade
• strømmer noget af vandet på overfladen, samles i drænrør, små grøfter, søer og åer – og ender ude i havet.

Den sidste del af nedbøren siver ned i jorden gennem muldlaget. Her bliver vandet til grundvand.

Det vigtige grundvand:

Er jorden sandet, hvor regnen falder, siver det nedad med ca. 4 meter om året. Er jorden derimod leret, sker nedsivningen kun med en ½ meter om året.

Et stykke nede i jorden ligger grundvandsspejlet. En del af det øverste grundvand strømmer langsomt ud mod åer, søer og havet. Herfra fordamper vandet atter, og kredsløbet er sluttet. Det vand, der kommer ud af din vandhane derhjemme, er grundvand, som vandværket pumper op.

Det store kredsløb:

I det store kredsløb bevæger vandet sig med meget forskellig hastighed. En vanddråbe opholder sig ikke lige længe de forskellige steder i kredsløbet. I grundvandszonen bevæger vandet sig ganske langsomt.

En vanddråbe, der er faldet på en mark langt inde i landet, kan derfor være flere tusinde år om at nå frem til havet.

Vidste du, at 70% af jorden er dækket af vand?Vidste du, at vand koger ved 100 grader og fryser til is ved 0 grader?

Uden vand var der intet liv – vand er livsvigtigt for alle levende væsener. Mange steder i udlandet bruger de vand fra søer og floder til drikkevand.

I Danmark er vi dog så heldige, at der kommer friskt, rent vand ud af hanen, når vi vil have noget drikke – I Danmark kommer vores drikkevand fra grundvandet.

Gundvandet ligger ofte dybt nede i jorden, og man skal derfor bore dybt for at få det op. Fra vandboringen pumpes vandet hen til vandværket.

Behandling af vandet på vandværket

Når vandet pumpes op fra undergrunden, er der nogle få stoffer i vandet, som man fjerner, inden vandet sendes ud til vores vandhaner. Disse stoffer er hovedsageligt jern og mangan.

Derfor bliver vandet behandlet på vandværkerne, inden det sendes til os. Først bliver vandet luftet. Det er for at give det ilt. Luftningen sker ved, at vandet plasker ned over en iltningstrappe.

Bagefter bliver vandet filtreret gennem nogle filtre opbygget af sand.

Ved iltningen ændres jern og mangan fra at være opløst i vandet til at blive til fast stof – klumper. Det hedder, at stofferne udfældes. Klumperne tilbageholdes i sandfilterne.

Jern og mangan er ikke farligt, men det giver vandet en dårlig smag og misfarver vasketøjet.

Når vandet er renset, ender det i store beholdere. Her opbevarer man vandet, indtil det sendes ud til vores vandhaner.

Vandet sendes ud

Gennem et net af vandrør i jorden føres vandet ud til vores vandhaner. Undervejs bliver vandet hjulpet på vej af trykforøgerstationer og vandtårne.

Sikring af grundvandet

For at vi fortsat kan have rent og godt grundvand, er det vigtigt, at vi ikke pumper mere vand op, end det samlede vandkredsløb kan klare. Vi skal undgå at spilde olie og kemikalier og undgå at bruge pesticider – det vil sige kemikalier mod ukrudt, insekter, svampe og alger.

Hvad er bedst - det vand, som man kan købe på flaske, eller det, som kan tappes fra vandhanen?

Kan du smage forskel?

Vand på flaske og vand fra vandhanen kommer fra samme sted. Det er pumpet op fra grundvandet!

Men ja – der er forskel. Se bare her:

• Vand fra hanen er altid friskt – vand på flaske står ofte længe på lager. Vand på flaske skal tit transporteres langt. Transport forurener!
• Vandflaskerne bliver til affald – og det koster penge at bortskaffe!
• Vand fra hanen er billigt – 1 liter koster 0,02 kr.
• Vand fra flasker er dyrt – 1 liter koster nemt 7,00 kr.!

Uhmm – vand er dejligt....

Men vil du have mest for dine penge, og tænker du på miljøet, så vælger du det friske vand fra hanen!

Fordelingen af vandforbrug i hjemmet pr. dag:

• Personlig hygiejne 48 liter
• Toiletskyl 36 liter
• Rengøring og vask 30 liter
• Mad, drikke og andet 18 liter