Gå til hovedindhold

Litter Bug

Her kan du læse om, hvor farligt det kan være at smide affald i naturen. Du kan også læse om, hvor lang tid det tager, inden affald, der er smidt i naturen, forsvinder.

  • Læs op

Indhold

    Er du på tur i byen, skal dit affald puttes i de opstillede affaldsstativer. Og er du på tur i skoven eller på stranden, så skal affaldet med hjem og i skraldespanden. Ikke kun, fordi det ser grimt ud, når affaldet ligger og flyder. Men også, fordi affald kan være farligt for både mennesker og dyr.

    For eksempel vurderer forskere, at der hvert år dør cirka en million havfugle og cirka 100.000 havpattedyr samt skildpadder ved enten, at blive viklet ind i plastik eller ved at have spist affald.


    Glasskår

    Både for mennesker og dyr kan det være farligt at træde på glasskår eller andre skarpe ting. For dyrene er det særligt slemt, fordi de hele tiden går udenfor på jorden. Den direkte kontakt med jord kan let give betændelse i sår.


    Beholdere af plast og glas

    Meget af det affald, der smides i naturen, indeholder rester af noget spiseligt. Det kan mange dyr snuse sig frem til, og det tiltrækker derfor dyrene. Mus og andre små dyr kravler ned i flasker, dåser og glas for at spise de spiselige rester.

    Desværre bliver de ofte fanget og kan ikke finde ud igen. Pindsvin kan let sidde fast i plastbeholdere, så de desværre dør af sult.


    Dåser og andet metal

    Smides en dåse på en græsmark, vil grønthøsteren skære metallet i små, meget skarpe metalsplinter, der blandes med græsset. Grøntfoderet bliver så livsfarligt for koen, når den får det serveret. De små metalstumper kan sprætte koens mave op indefra, og det giver en smertefuld død.


    Fiskeliner og snor

    Fiskeliner, snor og fiskenet er farlige for fugle. De kan få viklet deres ben, vinger eller hals ind i tingene. Er det først sket, kan fuglene ikke bevæge sig, og de dør langsomt af sult.

    Du tror, det er løgn, men det er det ikke: I vores verdenshave findes der kæmpestore områder, der er forurenet med plastik. Det er havstrømmene, der får plastikaffaldet til at samle sig på bestemte steder. Her flyder affaldet rundt som en tyk plastiksuppe.

    I Stillehavet er der 2 store områder med denne plastiksuppe. Områderne dækker et areal på størrelse med det halve USA! Men det er svært at måle, da havstrømme hele tiden rører rundt i plastiksuppen.

    Det er for eksempel plastikposer, flasker, plastiknet og reb, der over de seneste 50 år er havnet i vandet. Hele 80% af plastikaffaldet kommer fra land.


    En trussel mod dyrene

    De store mængder plastik udgør en stor trussel. Mange havpattedyr og fugle forvilder sig ind i plastiksuppen. Her bliver de viklet ind i affaldet eller spiser af det - og dør. Men der er et andet stort problem: Affaldet nedbrydes langsomt med tiden. Det ender som bittesmå skadelige partikler, der flyder rundt i vandet.

    Fisk af alle typer spiser disse partikler – de tror, at det er plankton.

    Partiklerne kan indeholder kemikalier, som ophober sig i fiskene. Nogle af fiskene dør af det, andre får alvorlige skader. Men endnu værre; en del af fiskene ender som spisefisk – og ved at spise fiskene ender kemikalierne i mennesker. Mange af disse kemikalier er farlige for mennesker og kan give alvorlige sygdomme.

    Plastiksuppen udgør et stort problem. Suppen bliver større og større for hvert år. Men ingen gør noget ved det. Du tror, at det er løgn – men det er det ikke!


    Fakta om plankton

    Plankton er bunden af fødekæden og dermed grundstenen til alt liv i havet.

    Plankton er en fællesbetegnelse for de bittesmå, ofte encellede organismer, der lever frit svævende i havet. I en liter havvand findes mere end 10-20 millioner plankton.

    Affaldet forsvinder - men det tager lang tid!

    Når affald smides i naturen, kan der gå mange år, før det forsvinder af sig selv. Smider du for eksempel en sodavandsdåse fra dig i dag, kan den nemt stadigvæk ligge der om 60 år! Til den tid vil du være pensionist!

    Affaldet kan altså ligge i naturen i meget lang tid. Også derfor er det vigtigt, at vi allesammen sørger for, at affaldet smides i affaldsstativer eller i skraldespanden derhjemme – og ingen andre steder.

     

    Hvor lang tider tager affald om at blive nedbrudt i naturen?

    Herunder kan du se mere om, hvor lang tid forskellige typer affald er om at blive nedbrudt i naturen.

    Appelsin- og bananskræller: 2 - 5 uger
    Aviser: 3 - 12 måneder
    Cigaretskod: 1 - 5 år
    Tyggegummi: 5 år
    Malet træ: 13 år
    Materialer i nylon: 30 - 40 år
    Aluminiumsdåser: 10 - 500 år
    Plastikposer: 100 - 1.000 år
    Glasflasker: 4.000 - 100.000.000 år

     

    Hent en plakat

    Her kan du hente en plakat med nedbrydningstiderne for affald smidt i naturen.