Alt, hvad vi mennesker laver hver dag, medfører forbrug eller omsætning af energi.

De første mennesker klarede sig med den energi, som findes i mad og sollys. Da mennesket lærte at bruge ilden, kunne vi udnytte den energi, som er bundet i træet.

Ved landbrugets indførelse begyndte vi at udnytte energien i husdyrenes foder ved at udnyttes dyrene som trækkraft. Senere fandt vi ud af at udnytte energien fra strømmende vand til vandmøller og vinden til at drive vindmøller.

Ved industrialiseringen steg menneskets energibehov voldsomt, og vi begyndte at afbrænde fossile brændsler for at opfylde vores energibehov.

Efterhånden som Jordens befolkningstal er vokset, har mennesket påvirket klimaet mere og mere. Klimaændringerne er nu ved at blive så omfattende, at de er mærkbare også for almindelige mennesker.

FAKTA: Fossile brændsler

Fossile brændsler er kul, olie og naturgas. De er dannet for flere 100 millioner år siden af døde dyr og planter, der er presset sammen og udsat for et kæmpe tryk i jorden.

Kul, olie og gas er ”oplagret solenergi”, der via fotosyntesen blev optaget i urtidens dyr og planter. Da processen tager flere millioner år, er det ikke en vedvarende energikilde.

Et varmere og mildere klima vil få stor betydning for planter og dyr her i Danmark. På nogle områder vil det betyde fordele – på andre områder store ulemper.

Landbrug

Den periode, hvor man kan dyrke afgrøder, bliver længere. Der vil blive flere marker med vinterhestebønner og majs, mens det tørre vejr vil betyde færre marker med vårhvede og kartofler. Ukrudtet får også bedre betingelser, og der vil komme nye ukrudtsarter til. Og så vil mildere vintre også betyde flere skadedyr og plantesygdomme. Det vil måske betyde, at der vil blive brugt flere sprøjtegifte i landbruget.

Skovdrift

For mange af vores træarter vil de højere temperaturer være en fordel. Men for Danmarks mest udbredte træart vil klimaforandringerne være et problem. Det er rødgran, som udgør 19% af skovarealet. Sammen med andre nåletræer har rødgran rodsystemer lige under jordoverfladen. Med tørre somre og mindre regnmængder vil nåletræerne nemt kunne udtørre. Nåletræerne vil også være mere udsatte i de kraftigere storme, som klimaforandringerne også vil give flere af.

Fiskeri

Med højere vandtemperaturer vil de vigtige arter sild, kuller og torsk gå tilbage. Faktisk kan man frygte, at torsken helt vil forsvinde fra Østersøen. Disse arter vil trække mod nord. Til gengæld vil der komme nye arter til. Det er tunge, brisling, ansjos, sardin, rødmulle og tyklæbet mulle. Med det varmere havvand vil muslingefiskeriet gå tilbage. Blåmuslingen vil nemlig være i fare for at blive udkonkurreret af Stillehavsøsters, der allerede nu er i gang med at sprede sig hurtigt.

FAKTA:

• Afgrøder er de planter, der dyrkes på marken.
• Klima: Vejret er det, man taler om i vejrudsigten. Det skifter fra dag til dag. Klima er gennemsnitsvejret på et sted gennem 30 år.

Skybrud – vand i kældre

Klimaforandringerne vil give varmere og tørrere somre. Men når der så falder regn, vil det ofte ske som skybrud. Mange af byernes kloakker er ikke skabt til disse store regnmængder. Resultatet vil være oversvømmelse i byerne. Mange vil opleve vand i kældrene og vandskader på husene.


Mangel på drikkevand

Med de tørre somre vil der også være risiko for, at vi kommer til at mangle drikkevand. Vandværkerne henter vandet op fra vandårer nede i jorden – det kaldes grundvandet. Med lange tørkeperioder kan nogle af disse vandårer tørre ud.


Forurenet grundvand

De steder, hvor vandboringerne ligger tæt på byer, er der risiko for, at grundvandet kan blive forurenet. Det vil ske ved oversvømmelse, hvor regnvand og urent kloakvand blandes – og bagefter siver ned i jorden til grundvandet.


Havvand i gaderne

Endelig betyder klimaforandringerne en øget vandstand ved vore kyster. Mange danske byer ligger lige ud til havet eller fjorde ligesom Horsens. Alle disse steder vil den højere vandstand betyde risiko for store oversvømmelser.

FAKTA:

• Skybrud: Skybrud er, når det regner 15 mm eller mere på under en halv time.
  Klimaforandringer
• Siden 1873 er temperaturen i Danmark steget med ca. 1,5 grader, og nedbøren er øget med ca. 15%. Klimaet forventes fortsat at blive mere varmt, mere vådt og mere ekstremt.

Klima og affaldsforbrænding

CO2 dannes ved forbrænding. Når noget brænder, dannes der blandt andet CO2 og energi. Når vi brænder træ af på et bål, dannes der lys, varme og CO2. Når vi brænder benzin af i en motor, kommer der CO2 ud af udstødningsrøret. Når vi trækker vejret, udleder vi CO2, fordi vores kroppe forbrænder mad og skaber energi.

Planter har brug for CO2 for at vokse. Derfor bruger de en del af den CO2, vi udleder.

I Danmark udleder vi mange ton CO2, blandt andet fordi vi brænder benzin af til transport og kul af i kraftværker til fremstilling af varme og elektricitet. Vi udleder mere CO2 ud, end planterne kan nå at forbruge.

Vi kan mindske CO2-udledningen ved at lave vores varme og elektricitet af andet end kul, olie og naturgasser (fossile brændsler). Vi kan for eksempel lave elektricitet ved hjælp af vindmøller og varme ved hjælp af jordvarme. Af solenergi kan man både lave varme og elektricitet uden at udlede CO2.

Ved at lave varme og elektricitet af affald spares miljøet for store mængder CO2.

På Horsens Kraftvarmeværk laver man varme og elektricitet af affald. Godt nok udleder man CO2 ved at brænde affald, men cirka kun 10% i forhold til at lave samme mængde varme og elektricitet ved at brænde fossile brændstoffer af. 90% af det affald, man brænder af, er nemlig CO2-neutralt. CO2-udledningen er den samme, som hvis affaldet blev nedbrudt på en naturlig måde.

De sidste 10% af affaldet består plastik, som påvirker klimaet ligesom kul, olie og naturgas, når man brænder det.

Genbrug 

På genbrugspladser modtager vi mange ton affald. Når vi sender affaldet videre til genanvendelse, spares klimaet for mange ton CO2.

For eksempel spares der 1,7 ton CO2, når 1 ton papir genanvendes. Der spares CO2, fordi den energi, man skal bruge til at fælde træer og til at fremstille papir af gammelt papir, er mindre.

Der spares 2 ton CO2, når 1 ton jern genanvendes. Aluminium er et af de metaller, hvor CO2-gevinsten er rigtig stor, når det bliver genanvendt. Klimaet spares for udledning af 9,5 ton CO2, hver gang 1 ton aluminium genanvendes.

Affaldssortering er derfor en god måde at bidrage til at beskytte vores klima.

FAKTA: Fossile brændsler

Fossile brændsler er kul, olie og naturgas. De er dannet for flere 100 millioner år siden af døde dyr og planter, der er presset sammen og udsat for et kæmpe tryk i jorden.

Kul, olie og gas er ”oplagret solenergi”, der via fotosyntesen blev optaget i urtidens dyr og planter. Da processen tager flere millioner år, er det ikke en vedvarende energikilde.

Næsten 30% af verdens CO2-udledning kommer fra fødevareproduktionen. Men der er stor forskel på, hvor meget de enkelte fødevarer giver i CO2-mængder. Her kan du se nogle eksempler:

• 1 kg oksekød udleder 19,1 kg CO2
• 1 kg svinekød udleder 3,6 kg CO2
• 1 kg frisk fladfisk udleder 3,3 kg CO2 
• 1 kg frossen fladfisk udleder 7,8 kg CO2
• 1 kg fersk kylling udleder 3,1 kg CO2
• 1 kg ris udleder 3,3 kg CO2
• 1 kg kartofler udleder 0,21 kg CO2
• 1 kg æbler udleder 0,29 kg CO2
• 1 kg gulerødder udleder 0,19 kg CO2
• 1 kg tomater, fra dansk opvarmet drivhus udleder 3,45 kg CO2
• 1 kg tomater, dyrket på friland i Sydeuropa udleder 1,5 kg CO2

Både det, man spiser, og måden man tilbereder maden på, har betydning for CO2-udledningen. Vil du have klimavenlige madvaner, så følg disse råd.

Når du skal købe ind:

• Køb friske råvarer
• Køb lokalt – kør ikke langt i bil for at købe ind
• Køb årstidens grøntsager
• Køb grønt og frugt fra friland
• Undgå varer fra opvarmede drivhuse
• Undgå varer, der er transporteret med fly
• Undgå frostvarer
• Brug indkøbsnet – undgå plastikposer

Når du skal lave mad:

• Brug mere gryde og pande i stedet for ovn – og husk låg
• Kog kun i lidt vand
• Udnyt kogepladens eftervarme
• Tø frostvarer op i køleskab
• Lad ikke fryser og køleskab være åbne i lang tid – find hurtigt, hvad du skal bruge
• Lav ikke mere mad, end der spises – undgå madspild

FAKTA:

• Hver dansker udleder cirka 10 ton CO2 om året.
• En beboer i Tanzania udleder cirka 0,1 ton om året.