layoutelementlayoutelement
Renuge194x64 jpg 
Hvor_kommer_vandet_fra jpg

Hvor kommer vandet fra?

Vandet i naturen er aldrig i ro. Det bevæger sig i et stort, uendeligt kredsløb.

Fordampning:
Fra overfladen af havet, søer og vandløb sker der hele tiden en fordampning. Vandet bliver til vanddamp og stiger til vejrs.

Skyer på himlen:
Vanddamp kan vi normalt ikke se, men når den stiger til vejrs og kommer op i kolde luftlag, bliver den synlig som skyer.

Dråber og iskrystaller dannes:
I skyerne afkøles vanddampen, og de små vandpartikler bliver til dråber eller iskrystaller. På grund af vægten falder de ned mod jorden – enten som regn eller sne.

Vandets videre vej:
Når regnen lander på jorden

* fordamper en stor del af vandet igen.

*optages en del af vandet af planter og gør nytte – men fordamper gennem planternes blade.

* strømmer noget af vandet på overfladen, samles i drænrør, små grøfter, søer og åer – og ender ude i havet.

* Den sidste del af nedbøren siver ned i jorden gennem muldlaget. Her bliver vandet til grundvand.

Det vigtige grundvand:
Er jorden sandet, hvor regnen falder, siver det nedad med ca. 4 meter om året. Er jorden derimod leret, sker nedsivningen kun med en ½ meter om året.

Et stykke nede i jorden ligger grundvandsspejlet. En del af det øverste grundvand strømmer langsomt ud mod åer, søer og havet. Herfra fordamper vandet atter, og kredsløbet er sluttet.

Det vand, der kommer ud af din vandhane derhjemme, er grundvand, som vandværket pumper op.

Det store kredsløb:
I det store kredsløb bevæger vandet sig med meget forskellig hastighed. En vanddråbe opholder sig ikke lige længe de forskellige steder i kredsløbet. I grundvandszonen bevæger vandet sig ganske langsomt. En vanddråbe, der er faldet på en mark langt inde i landet, kan derfor være flere tusinde år om at nå frem til havet.